Leonhard Denmark

6 ting du selv kan gøre for at forebygge psoriasis

tiips til psoriasis forebyggelse

Psoriasissygdommen er meget forskellig fra person til person, hvor ofte den udløses, og i hvor alvorlige udbruddene er. Men der er heldigvis ting du selv kan gøre, for at forebygge hvor svære og hvor ofte du får udbrud af psoriasis.

Psoriasis er en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at kroppens eget immunsystem angriber normalt væv i stedet for kun at angribe bakterier og vira. Når du først én gang, har fået psoriasis, kan du kun behandle og forebygge psoriasisudbrud, da den altid vil ligge latent i kroppen, hvilket vil sige, at sygdommen ligger i dvale, men kan gå i udbrud ved forskellige udløsere.

Der findes i dag en række kendte miljømæssige udløsere af psoriasis, som du kan være med til at forebygge og undgå, så du får færre eller mildere udbrud. Psoriasis er meget individuelt, så nogle reagerer stærkere på nogle udløsere end andre. Her gælder det bare om at lytte til din krop og lægge mærke til, hvordan din psoriasis opfører sig.

1. Stress

Fysisk og mental stress, kan vi aldrig helt komme udenom i vores liv, men det er en væsentlig faktor, der kan fremprovokere psoriasisudbrud, da stress udløser inflammation i kroppen. De fleste med psoriasis kan spore deres første psoriasisudbrud tilbage, til engang hvor de oplevede en svær følelsesmæssig stress. Psoriasis og stress kan være en ond cirkel, da stress kan udløse psoriasis, men psoriasis kan også påvirke dit stress niveau negativt.

Selvom stress til tider kan være svært at gøre noget ved, er det en udløsende faktor, som er god at være opmærksom på. Kan der ændres noget i din hverdag, så den er mindre stresset? Du kan bedre håndtere stress, hvis du for eksempel sørger for at få sovet ordentligt, spise sundt, dyrke motion og sænke din arbejdsbyrde i hjemmet og på arbejdet.

2. Vind og vejr

Solen kan have en god virkning på nogle, mens den forværrer psoriasissymptomerne for andre. De fleste oplever dog, at deres psoriasis bliver forværret om vinteren, hvor luftfugtigheden falder og vores hud nemmere tørre ud. Hudens beskyttelse reduceres ved tør hud, da det laver en masse små revner i huden som giver adgang for bakterier og vira. Huden kan derfor blive tykkere og mere inflammeret. Derfor er det bedste, du kan gøre for at forebygge nye udbrud af psoriasis, at sørge for at smøre sig ind i en god creme som beskytter, beroliger og genopbygger huden. For eksempel Care for Dry and Flaky Skin.

3. Rygning

Flere studier tyder på, at specielt rygning, kan være en væsentlig faktor for forværring af psoriasissymptomer og samtidig også være en udløsende faktor for psoriasisudbrud. Resultater tyder på, at jo mere man ryger, og i hvor mange år man har røget, desto værre bliver psoriasissymptomerne. Ved at stoppe rygning fandt man i studiet en gradvis reducering i psoriasissymptomerne og hyppigheden af udbruddene.

Rygning er dog også kendt som et middel, der bliver brugt for at dæmpe stress, som også er en af de store psoriasisudløsere. Nogle oplever, at deres psoriasis bliver værre af rygestoppet, hvilket blandt andet kan skyldes den stress, kroppen oplever efter nikotinmangel.

Det bliver dog generelt anbefalet at sænke ens forbrug eller helt undgå at starte med at ryge, hvis du er arvelig disponeret for psoriasis.

4. Alkohol

Der viser sig en sammenhæng mellem højt alkoholforbrug og psoriasisudbrud. Der er brug for flere videnskabelige undersøgelser for at fastslå årsagen til sammenhængen, men den generelle anbefaling er at skære ned på alkoholen, som også giver andre sundhedsfordele.

Hvis du savner en farverig drink, kan du i stedet prøve en mocktail, som bliver lavet på samme måde som de klassiske cocktails bare fri for alkohol. De fleste populære drinks kan laves om til en lækker mocktail.

5. Skader på huden

Mellem 10 – 15 % med psoriasis oplever købners fænomen, som er når psoriasis opstår i hudområder, hvor du har fået en hudskade for en uge eller to uger siden. Dette gælder både, hvis du slår dig, skærer dig, bliver solskoldet, får allergisk reaktion eller brænder dig. Det kan også forekomme ved for eksempel en vaccination eller tatovering, hvor hudens barriere bliver påvirket. Her er det igen en god ide at pleje området med en beroligende creme som Care for Dry and Flaky skin.

6. Medicin

Nogle lægemidler kan udløse udbrud af psoriasis. Det gælder typisk medicin mod for højt blodtryk, hjertesygdomme, psykiske sygdomme og malariamedicin. Tal med din læge, hvis du oplever, at du får forværret dine psoriasisudbrud efter at være startet på en ny medicin, da der måske findes en anden slags, som ikke vil påvirke din psoriasis i samme omfang.

* Kilder:
Armstrong AW, Armstrong EJ Armstrong, Dhillon JS & Harskamp CT. Psoriasis and smoking: a systematic review and meta-analysis. Br J Dermatol. 2014 Feb;170(2):304-14. doi: 10.1111/bjd.12670.
Huerta C, Rivero E, Rodríguez LA. Incidence and risk factors for psoriasis in the general population. Arch Dermatol. 2007 Dec;143(12):1559-65. doi: 10.1001/archderm.143.12.1559.
Karlsmark T. Psoriasis, udløsende faktorer. Sundhed.dk. 18.08.2016
Wolk K, Mallbris L, Larsson P et al. Excessive body weight and smoking associates with a high risk of onset of plaque psoriasis. Acta Derm Venereol 2009; 89: 492–497